Gå til hovedindhold

Fajlfri agenter

Fajlfri-kulturen lever gennem mennesker
En kulturforandring sker ikke af sig selv. Den skabes af mennesker, der hver dag holder samtalerne i gang, udfordrer vanerne og giver plads til nye idéer.
I Social Omsorg har vores Fajlfri agenter en central rolle i at omsætte den Fajlfrie kultur til handling i hverdagen. De er kulturbærere og lokale ambassadører, som hjælper kollegaer med at holde fast i nysgerrigheden, modet og den faglige dømmekraft.
For selv de bedste intentioner kan drukne i travle hverdage, tjeklister og gamle vaner.

Indhold

    Hvad er en Fajlfri-agent?


    En Fajlfri-agent er en kollega, som har sagt ja til at være ambassadør for den Fajlfrie kultur i Social Omsorg i Hedensted Kommune.
    Agenternes opgave er ikke at kontrollere kollegaer eller håndhæve regler. Tværtimod. De skal minde kollegaerne om, at man ikke behøver være perfekt for at gøre en forskel, og at det er i orden at fejle. 
    De er med til at skabe refleksion, starte gode samtaler og hjælpe arbejdspladsen med at holde fokus på det, Fajlfri handler om: tillid, faglig dømmekraft, kreativitet og modet til at prøve noget nyt.
    Men agenterne hjælper også med at Fajlfri giver mening lige nøjagtigt for deres lokale arbejdsplads. Dét der giver mening i Sundhedshuset giver nemlig ikke nødvendigvis mening på et bofællesskab eller ude i Hjemmeplejen. Og de er præcis sådan, det skal være. 

    Fra idé til hverdag.


    De Fajlfri agenter hjælper med at omsætte værdierne i Social Omsorg til praksis.
    De deler historier om gode initiativer, udfordrer gamle vaner og stiller spørgsmål, som får kollegaerne til at stoppe op og reflektere over for eksempel. 

    • Giver det her stadig mening?
    • Kan det gøres på en anden måde?
    • Hvad siger min faglighed at jeg skal gøre?

      På den måde bliver Fajlfri ikke kun noget, man taler om. Det bliver noget, man gør. 

    Træning tre gange om året

    For at støtte agenternes arbejde samles de til fælles agenttræning tre gange om året.
    Her arbejder de med kulturforståelse, psykologisk tryghed, kreative metoder og konkrete værktøjer til rollen som agent.
    Men agenttræningerne er også et netværk. Et sted, hvor medarbejdere på tværs af arbejdspladser mødes, deler erfaringer, inspirerer hinanden og tager nye idéer med hjem.
    Det er ofte her, nye Fajlfrie initiativer opstår.

     

    De tre dogmer i praksis


    Agentrollen er tæt forbundet med de tre Fajlfrie dogmer.

    • Nyd bare udsigten

      Agenterne skaber forbindelser mellem mennesker, idéer og fagligheder. Kunne samarbejdspartnere, kollegaer, pårørende eller mennesket, vi er her for at hjælpe, selv komme med input, der giver nye perspektiver på en opgave?

    • Se den anden vej

      Agenterne udfordrer "plejer", hvis det ikke giver mening, og tjeklister, der kun er der for tjeklisternes skyld og hjælper kollegaerne med at få øje på andre måder at gøre tingene på. Vi tror på tillid frem for kontrol, og alle vores kollegaer skal have tillid til, at vi bakker hinanden op - også når vi fejler. 
    • Du ved bedre

      Agenterne er med til at styrke tilliden til medarbejdernes faglige dømmekraft. De minder kollegaerne om, at faglig viden og erfaring er afgørende, når hverdagens udfordringer skal løses, og at alle i Social Omsorg er ansat, fordi vi tror på, at de har den nødvendige faglige dømmekraft. 

    Agenterne er helt afgørende for at vi kan lykkes med at lykkes med en Fajlfri kultur i Social Omsorg

    Dogmerne i praksis i Social Omsorg