Gå til hovedindhold

Materialer

Når frisættelse skal leve i praksis I Social Omsorg i Hedensted Kommune tror vi på, at frisættelse ikke sker gennem endnu en manual eller projektplan – men gennem kultur, dialog og tillid. Med Fajlfri frisættelse giver vi medarbejderne mod og mandat til at bruge deres faglige dømmekraft, og det kræver en masse af både dem - men særligt også vores ledelse.
Derfor har vi lavet materiale, der skal holde gang i den gode dialog og være nem at bruge i hverdagen.

Plug and play personalepakken gør det nemt at implementere den Fajlfrie kultur i Social Omsorg i Hedensted Kommune

Indhold

    Medarbejdere og ledere som drivkraft

    Frisættelsen er ikke udviklet bag et skrivebord. Vi har inddraget både ledere og medarbejdere fra start i en fælles tænketank, der har sat ord på de største barrierer i hverdagen og skabt konkrete greb til at ændre kulturen.

    For os handler det ikke om at droppe regler – men om at bruge dem klogt. Vi har fuld tillid til, at vores medarbejdere kan vurdere, hvad der er rigtigt i situationen, og vi ønsker at give plads til det faglige skøn.

    Plug and Play Personalepakken

    For at gøre Fajlfri frisættelse nærværende i hverdagen, har vi udviklet en Plug and Play Personalepakke.

    Personalepakken indeholder:

    • PowerPoint-præsentation

    • Postkasse til postkort 

    • Postkort til hyldest af fajlfrie handlinger

    • Flip Flap

    • Samtalekort til den gode dialog

    • Plakat med Finn Fajlfri

    Alt sammen små greb, der gør det nemt at tage samtalen og holde fast i modet til at handle fajlfrit.

    Plug and play personalepakken gør det nemt at implementere den Fajlfrie kultur i Social Omsorg i Hedensted Kommune

    Materialerne i Plug and play personalepakken. Plug and play personalepakken gør det nemt at implementere den Fajlfrie kultur i Social Omsorg i Hedensted Kommune. det er vigtigt at implmenteringen ikke er tidskrævende for medarbejderne.

      Tre dogmer viser vejen

      For at holde retningen har vi formuleret tre enkle dogmer, der vækker eftertanke og understøtter dialogen:

      1. Nyd bare udsigten – Løft dig op og se situationen i et nyt perspektiv.

      2. Se den anden vej – Hav mod til at prøve nyt og se fejl som læring.

      3. Du ved bedre – Stol på din faglighed.

      Dogmerne i praksis i Social Omsorg