83-årige Steff gjorde undervisningen levende

Han var egentlig bare kommet for at gense stedet, hvor han tilbragte en del af sin barndom. Men da 83-årige Steff Ejlertsen begyndte at fortælle om livet på Kildebjerget og om de mennesker, der gjorde en forskel for ham, stod tiden stille.

For omkring 60 pædagogstuderende blev mødet med Steff en levende fortælling om, hvorfor pædagogik handler om mere end teorier, metoder og modeller. Det handler om mennesker. Om relationer. Og om den forskel en nærværende voksen kan gøre, selv mange år senere.

En uventet mulighed

Dagen begyndte som en almindelig undervisningsdag på VIA Pædagoguddannelsens grundforløb. Bortset fra at pensum var ”velfærdsteknologi” med kommunens konsulent, Per Sundall Pedersen, og undervisningen derfor var flyttet til Kildebjerget. Men da undervisningen skulle begynde, stod de studerende samlet på parkeringspladsen omkring Steff, som var kommet forbi for at gense stedet, hvor han boede fra 1951 til 1961, dengang Kildebjerget fungerede som børnehjem.

Da teorien fik et ansigt

Underviserne så hurtigt potentialet i mødet og inviterede Steff til at fortælle sin historie efter formiddagens planlagte program.

Med stor energi, humor og livserfaring delte han sine perspektiver på livet, relationer og betydningen af voksne, der ser mennesket bag adfærden. Han fortalte både som tidligere børnehjemsbarn og som en person, der senere selv har viet en stor del af sit arbejdsliv til det pædagogiske område, blandt andet som forstander på fri- og efterskoler.

Undervejs delte han råd og refleksioner om mødet med mennesker. Blandt andet om vigtigheden af at kunne sætte sig selv på pause i svære situationer og vende tilbage med nysgerrighed og overskud.

For de studerende blev oplægget en sjælden mulighed for at høre, hvordan pædagogiske relationer opleves af den, der modtager dem. Ikke som en case i en lærebog, men som levet liv.

Da virkeligheden flyttede ind i undervisningen

Historien fra Kildebjerget handler ikke kun om Steff. Den handler også om at turde justere kursen, når virkeligheden tilbyder noget mere værdifuldt end det, der stod i planen.

På den måde blev dagen også et eksempel på en Fajlfri tilgang: At være opmærksom på det, der opstår her og nu, og turde vælge en vej, når den giver mening for dem, vi er sat i verden for at lære, hjælpe eller udvikle.

Det, de studerende tog med sig

Der blev grinet, lyttet og reflekteret. For Steffs fortælling gjorde noget af det, som den bedste undervisning kan: Den gjorde teorien konkret.

Da de studerende gik hjem den dag, havde de ikke kun fået undervisning i pædagogik. De havde mødt et menneske, der kunne fortælle, hvordan god pædagogik kan mærkes, også mere end 60 år senere.