På Bøgely Plejehjem blev julepynten gjort spiselig for at passe på beboerne og bevare julehyggen
Gode løsninger ikke altid er dem, der ser pænest ud. Ofte er det de løsninger, der er skabt tæt på borgerne – og som passer til virkeligheden – der gør den største forskel. På Bøgely fandt medarbejderne en enkel og Fajlfri løsning, da julepynten blev lidt for fristende.
Når julepynten bliver lidt for fristende
På Bøgely Plejehjems lokale demensenhed stod medarbejderne hen over julen med en velkendt, men udfordrende situation. Flere borgere havde svært ved at lade bordpynten stå i fred. Farverne fristede, og behovet for at undersøge, om det også smagte godt, betød øget bekymring og behov for ekstra opsyn i hverdagen.
Medarbejderne ønskede hverken at indføre flere begrænsninger for beboerne eller helt at fjerne julepynten. I stedet tog de ansvar for situationen og brugte deres faglighed til at finde en løsning, der gav mening i netop denne hverdag.
Enkel og utraditionel løsning
Løsningen blev enkel og utraditionel. Bordets julepynt blev erstattet af hjemmelavet pynt i marcipan. Om udtrykket var perfekt, kan diskuteres – men løsningen fungerede. Den bevarede julestemningen og var samtidig helt ufarlig.
Ved at tage udgangspunkt i beboernes adfærd og behov fandt medarbejderne en løsning, der skabte mere ro, tryghed og julehygge.
Historien fra Bøgely Plejehjem er et eksempel på faglig dømmekraft i praksis, hvor medarbejdere har mod til at handle, samarbejde om løsninger og justere undervejs.
Den viser, at gode og fajlfrie løsninger ikke altid er dem, der ser pænest ud på papiret. Ofte er det de løsninger, der er skabt tæt på borgerne – og som passer til virkeligheden – der gør den største forskel.
Har du brug for fajlfri sparring omkring frisættelse?
Kontakt
Det Fajlfrie Agentteam
Direktør
Ann Hermansen Søgaard
Ann.Hermansen@hedensted.dk
Udviklingskonsulent
Henriette Schak Barsøe
Henriette.Barsoe@hedensted.dk
Kommunikationskonsulent
Carin Willingsøe
Carin.Willingsoe@hedensted.dk