Gå til hovedindhold

En lille, strikket bamse blev en stor trøst på sygeplejeklinikken på Nederbylund Plejehjem

Mange af de allerbedste løsninger udspringer af et oprigtigt ønske om at gøre noget andet – og noget mere – for de mennesker, vi hver dag møder i vores arbejde. Og heldigvis falder det os helt naturligt at stille spørgsmålet:

Hvad kan vi gøre?

Indhold

    Det spørgsmål stillede Karin, der er sygeplejerske på sygeplejeklinikken på Nederbylund, da hun gerne ville hjælpe en lille pige, som under et besøg i klinikken blev meget ked af det.

    Pigen kom flere gange i forbindelse med et behandlingsforløb, og det var tydeligt, at situationen fyldte for både hende og hendes mor.

    I første omgang stak Karin hovedet ind i køkkenet for at høre, om der var et stykke chokolade eller noget andet, der kunne gøre øjeblikket lidt lettere. Det var der ikke.

    Til gengæld havde en kollega i køkkenet en idé:
    Kunne en frivillig måske strikke en lille bamse?

    Det kunne hun. Selvfølgelig, fristes man næsten at sige.

    Vores frivillige gør nemlig alt, hvad de kan for at give en hånd, og (en anden) Karin, som er frivillig på Nederbylund, tog med glæde opgaven på sig.

    Ved et af pigens næste besøg kunne hun derfor få overrakt en håndstrikket trøstebamse – en lille, blød påmindelse om, at nogen havde tænkt på hende. En trøst for både mor og datter.

    Medarbejdere, der samarbejder på tværs for nye løsninger

    Det er måske en lille ting.
    Men det er også et fint eksempel på, hvad der kan ske, når vi samarbejder på tværs af faggrupper, ansættelsessteder og frivillighed – og når vi tør tænke ud af boksen for at skabe en god oplevelse.
    Det er dét, vi kalder "Nyd bare udsigten". 

    Nyd bare udsigten

    At nyde udsigten handler om at have det godt med at se opgaver på nye måder – få nyt perspektiv. Både nyt perspektiv på, hvordan man bedst handler med udgangspunkt i borgeren, men også på at få hjælp af kollegaer og samarbejdspartnere til nyt perspektiv og nye måder at løse opgaver på.

    Nyd bare udsigten

    Læs andre Fajlfrie historier her