Nysgerrighed og faglig dømmekraft fik borger glad i bad

En ny, skøn plejehjemsbeboer i Hedensted Kommune blev hver dag tilbudt et bad. Og hver dag sagde hun nej. 
Formelt var alt i orden: hun havde fået tilbuddet, hvad afslået, og hendes selvbestemmelse var respekteret. Men social- og sundhedsassistent, Annisette, og hendes kollega kunne ikke få afslaget til at passe med det menneske, de sad overfor. Deres faglighed – og nysgerrighed – fortalte dem, at der var mere på spil end et simpelt nej.

Et nej, der kaldte på undren

Medarbejderne undrede sig og stillede spørgsmål. Ikke for at overtale, men for at forstå. Efter gentagne dialoger fortalte kvinden, at hun ikke ønskede at komme i bad, fordi hun skammede sig over sin krop og ikke havde lyst til, at yngre medarbejdere skulle se hende nøgen.

”I er begge unge, og alt sidder stadig som det skal” argumenterede hun.

Her kunne historien være sluttet. Forklaringen var kendt, afslaget forstået. Men medarbejdernes ønske om at hjælpe kvinden førte til en anderledes løsning.

De smed trøjen – i kerneopgavens navn

For at vise kvinden, at kroppe ikke er perfekte, valgte Annisette og hendes kollega ganske enkelt at smide trøjen og fremvise deres egne deller og strækmærker.

Det virkede, og beboeren kom efterfølgende glad og tryg i bad.

“Det handler om at være nysgerrige på mennesket bag afslaget. Da vi forstod, hvad det egentlig handlede om, kunne vi også handle,” fortæller Annisette.

Situationen har også skabt en stærkere relation mellem medarbejderne og beboeren. Der både gør det sjovere og lettere for medarbejderne at hjælpe beboeren i hverdagen.

”Hej. Det er jer, der også har deller” kan beboeren finde på at hilse dem med, når de ser hinanden på plejehjemmet.

Frisættelse begynder med faglig undren

Historien er et tydeligt eksempel på, hvad der kan ske, når medarbejdere tør blive i deres faglige undren og handle på den.

Direktør for Social Omsorg, Ann Hermansen, peger på, at situationen kunne have udviklet sig helt anderledes, hvis fokus havde været på risici frem for relation.

“Hvis de havde spurgt om lov, var de nok blevet mødt af risikovurderinger og principdiskussioner. Heldigvis brugte de deres nysgerrighed og faglighed på at hjælpe beboeren i situationen nu og her,” siger Ann Hermansen.

Et Fajlfri eksempel fra praksis

I Fajlfri-perspektiv er historien et klart billede på frisættelse i praksis: medarbejdere, der undrer sig, bruger deres faglighed og tager ansvar for kerneopgaven – også når løsningen ikke står i manualen.

Vil du vide mere?

Historien fra plejehjemmet er et af mange eksempler på den Fajlfrie kultur i Social Omsorg i Hedensted Kommune – en kultur, hvor faglig nysgerrighed, dømmekraft og mod er centrale byggesten i hverdagen.

Vil du dykke dybere ned i, hvad der kendetegner den Fajlfri tilgang i praksis, kan du læse Social Omsorgs Fajlfri dogmer. De sætter ord på de værdier og principper, som giver medarbejdere rum og opbakning til at handle, når situationen kalder på mere end standardløsninger.